Birthe Villauma er uddannet maler fra Royal Copenhagen og har nu i flere år koncentreret sig om akvarel- og akrylmaling.
Intuition er karakteristisk for hendes malemetode.
Hun er en stor beundrer og fascineret af naturen. Specielt den uendelighed, som den optræder med og den kraft og styrke,
der ligger i måden, den giver sig tilkende på. Så det er ofte her hun finder kilden og inspirationen til emnerne i hendes billeder.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lisbeth Holst Gundersen er kunstner og udtrykker sig bl.a. i skulpturer i bronze.
Inspirationen til hendes værker finder hun mange steder. Det kan for eksempel
være på en gåtur på torvet i Kiel, en køretur på landet eller i teatret. Tankestrømmen sættes i gang og skulpturerne tager form. Kunstværkerne er resultatet af flere arbejdsprocesser. Det starter oftest
med at hun får øje på noget, der sætter kreativiteten i gang, og så får hun den første ide. Så vælger hun sin udtryksform, f.eks naturalistisk eller ekspressionistisk. Derefter bliver ideen udformet i
bronze.
Det er vigtigt for hende, at hun selv føler glæde og positivitet ved de ideer og kunstværker som hun udtrykker sig igennem. Det betyder også meget for hende, at kunsten
kan sprede glæde og positivitet til andre. Det giver hende ny energi og lyst til at fortsætte med nye og spændende projekter.